Dethleffs: Storebror og lillebror på hjul
Globebus Integral er den lille, luksuriøse vogn til to mennesker. Her er dog også plads til børnebørnene eller andre overnattende gæster, da der er en hæve-sænke seng lige over førersæderne. Globebus Integral er smallere og kortere end andre vogne. Faktisk er den under de magiske seks meters længde, der betyder, at den en billigere at få med ombord på færgen.
De praktiske mål gør Globebus Integral ekstra nem at køre rundt med og parkere. Derfor er en overnatning et tilfældigt smukt sted i naturen nemmere med en Globebus end med andre autocampere. Men selvom Globebus Integral er lille og kompakt, er der dog ikke sparet på interiøret. Vognen har nemlig alle nødvendige faciliteter i komfort og udstyr, hverken i køkkenet, badet eller det elegante førerhus.
Intergal
Storebroren Advantage Integral indeholder alt det lillebror gør – og mere til. Her er der plads til hele familien med far, mor og børn.
Advantage Integral burde måske i stedet kaldes storesøsteren; den er nemlig udviklet af kvinder. Det kan især mærkes i det nye Gourmet køkken, der er større og mere funktionelt indrettet. Her er rummelige skuffer, et længere bord og smart integrering af kogeblus og vask. Det hele fuldendes af et elegant interiør og det avancerede AirPlus system, der giver et forbedret indeklima.